Værd at vide inden du starter
Daglig kontakt og information
Det er vigtigt og trygt for barnet, at I får snakket med os i vuggestuen.
Hvis I eller vi føler, der er behov, kan vi aftale at afsætte tid til en længere samtale, end der er mulighed for ved aflevering/afhentning..
På døren i spisestuen hænger der en seddel. Her vil vi gerne have at I skriver, hvornår I forventer at barnet bliver hentet. Her skriver vi, hvornår barnet har sovet og hvor længe.
Telefonbesked
Hvis barnet holder fri en dag, er syg eller kommer senere, vil vi gerne have, at I ringer til os senest kl. 9.30.
Syge børn
Børn med feber og/eller børnesygdomme modtages ikke i Pilehuset. Hvis barnet virker sløjt og har brug for mere omsorg, end vi kan give, ringer vi efter jer.
Efter sygdom kan barnet komme i Pilehuset, når det kan deltage i de aktiviteter, som er i løbet af dagen.
Fødselsdag
Når barnet har fødselsdag, vil vi gerne fejre det. Det er en vigtig dag. Vi holder fødselsdag i vuggestuen, ved formiddagssamlingen. Det er i Pilehuset besluttet, at vi holder sunde fødelsdage uden kage og slik.
Garderoben
I garderoben har barnet en kasse samt et rum til overtøj, indesko, regntøj og gummistøvler.
Det er vigtigt at I sørger for opfyldning af skiftetøj.
Her skal ligge:
- Undertøj
- Lange bukser
- Sweatshirts
- Strømper
- Bleer
- Sutter
HUSK NAVN I ALT TØJ OG SKO.
Derudover skal I selv medbringe
- Formiddagsmad med navn
- Madpakke til frokost med navn
- Eftermiddagsmadpakke ligeledes med navn
- For de børn som får mos, vælling, grød skal dette også medbringes
- Sut eller andet som er vigtigt at sove med.