Opfølgningssamtale og sprogvurdering

Opfølgningssamtalen

Når barnet har været ca. 3-4 måneder i børnehaven holder vi en opfølgningssamtale, hvor vi taler sammen om, hvordan I og vi synes det går.

 

Sprogvurdering

Da sproget er en vigtig forudsætning for at give børnene en god start på livet, er det i Svendborg Kommune politisk besluttet at alle dagtilbud skal sprogvurdere de 3-årige børn,

Sprogvurderingen skal sikre, at barnet gives den rette støtte i forhold til at styrke dets sproglige udvikling.

 

I Ovinehøj foretages 3-års sprogvurderingen når barnet er i alderen 3,2 til 3,4 år.

Ovinehøj anvender et sprogvurderingsmateriale fra Rambøll, der hedder ”Hjernen og Hjertet”. Det er et standardiseret materiale bestående af en række billeder og et spørgeskema.

Børnene skal sætte ord på billederne, og svarene noteres herefter i et skema. Ud fra svarene udledes barnets sproglige kompetencer.

 

Ovinehøj har to pædagoger, der er uddannet i at anvende sprogvurderingsmaterialet.

For børn, der har dansk som andet sprog, er det Svendborg kommunes interkulturelle team, der kommer til børnehaven og sprogvurderer barnet.

 

Tilbagemelding til forældrene gives ved opfølgningssamtalen vedrørende barnets start i børnehaven. Samtalen finder sted ca. 3-4 måneder efter barnet er startet. Det er primærpædagogen fra barnets stue, der holder samtalen med forældrene.