Ekstratøj

Når dit barn starter i Ovinehøj får det en garderobeplads.

I barnets garderobe skal der altid være tøj efter årstiden. Derudover skal der være ét sæt ekstra skiftetøj inklusiv undertøj. Hvis dit barn bruger ble skal I også medbringe bleer.
Vi er ude hver dag uanset vejret, og når børnene leger, bliver de hurtig våde og beskidte. Derfor er det vigtigt at dit barn har godt og varmt udetøj, der passer til årstiden.
Det kan være livsfarligt med snor i jakken, når man leger på legepladsen. Derfor er snore ikke tilladt i institutionen. I stedet kan det være en god idé at sætte elastik eller velcrobånd i tøjet.

Det er også vigtigt at barnets tøj er praktiskt, og kan tåle at blive beskidt. Giv ikke jeres barn det nyeste tøj på, da det kan risikere at få maling eller andet, der ikke kan komme af igen, på tøjet.
Garderobens indhold:
• Regntøj og gummistøvler.
• Varmt og vandtæt fodtøj om vinteren.
•  Flyverdragt eller overtræksbukser og jakke om vinteren.
• Hue og handsker om vinteren.
• Varm trøje man kan tage på under regntøjet
• Et sæt almindeligt skiftetøj (bukser, bluse, sokker og undertøj)
• Ekstra sokker og tykke sokker
• Shorts og kortærmet bluse om sommeren.
• Sandaler om sommeren.
• Indesko.
• Bleer, hvis barnet bruger dette.

Sidst opdateret 9. maj 2014
Belvedere 60, 5700 Svendborg, Tlf.: 60 25 09 00