Alsidig personlig udvikling

Dagtilbudsloven

§ 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og for børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart.

Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud.

Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning.

Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer:

Alsidig personlig udvikling, sociale kompetencer, sproglig udvikling, krop og bevægelse, naturen og naturfænomener og kulturelle udtryksformer og værdier.

Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres.

Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov.

Det skal endvidere fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan arbejdet med et godt børnemiljø, jf. § 7, stk. 1, bliver en integreret del af det pædagogiske arbejde. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed.

 

 

Alsidig personlig udvikling 3-6 år

 

Det er i samspil med omgivelserne, at børn udvikler deres personlighed. Børn spejler sig i andre børn og voksne, og trives bedst i en omverden, der er anerkendende og medlevende og inkluderende. Et barn skal opleve sig selv som et unikt menneske fyldt med muligheder, succesoplevelser og med betydning for andre.

 

Dette skaber vi i børnehaven ved, at det pædagogiske personale kommer børnene i møde i de situationer, de er i. Pædagogerne hjælper, støtter og vejleder børnene i det, der er deres mål, så de får oplevelsen af at blive set, hørt og hjulpet. Derved støttes børnenes identitetsudvikling og personlige integritet, så de opbygger lyst og evner til at klare de udfordringer, de møder.

Vi mener at legen er nøglen til disse læringsprocesser. Derfor prioriterer vi legen meget højt.

Vi skaber rum og rammer, der kan udfordre børnene på mange forskellige måder.

Vi ved:

  • At børnene igennem legen får lejlighed til at bearbejde oplevelser og danne erfaringer.

  • Børnene har brug for at lære og erfare i eget tempo. Derfor arbejder vi med zonen for nærmeste udvikling.

  • Børnene udvikler viden om egne styrke og begrænsninger ved at få mulighed for at afprøve egne grænser for hvad det kan og ikke kan.

  • Hvis børnenes trang til leg og social interaktion understøttes, så lærer de helt automatisk.

  • At det er vigtigt at børnene møder voksne, der evner at tale sammen med barnet

 

 

Mål

Børnene indgår i samspil med andre og bruger legen til at afprøve omverdenen

Tegn

Børnene tager initiativ til at sætte lege i gang både for sig selv og andre

Børnene forhandler roller i legen

Børnene kan bevæge sig mellem forestilling og virkelighed
 

Pædagogiske metoder og aktiviteter

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I dagligdagen har børnene adgang til:

Børnehaverne er indrettede med funktionsopdelte lege- og aktivitetsmuligheder, f.eks. dukkekrog, klodserum, tegne-, spille- og puderum.

Funktionsopdelte rum giver børnene gode muligheder for at kunne fordybe sig i legene/aktiviteterne, uden at blive forstyrrede af de andre børn.

Legepladserne er ligeledes delt op i "funktionsopdelte rum".

 

Legepladserne har disse aktivitetsmuligheder og udfordringer:

Sandkasser, klatre- balance, køre- cykle, boldspil, vandleg, kuperet terræn, bålplads, legehuse, hyggekroge.

 

Valgte aktiviteter for at nå målet

Rollelege, gemmelege, fangelege, spille spil, spille bold, cykle, løbehjul ol på legepladsen.

 

Udover fri adgang til forskellige aktivitetsmuligheder er det også vigtigt at børnene i dagligdagen præsenteres for nye udfordringer og muligheder at gøre noget på, samt at deres viden om verden hele tiden udvides. Derfor sørger pædagogerne hver dag for at sætte aktiviteter i gang og for at de bliver gennemført på måder, så det enkelte barn udvikler sig gennem dem.

 

Voksen igangsatte- og styrede aktiviteter, der er med til at udvikle børnenes personlighed:

Samlinger, sætte lege i gang, spille spil, daglige rutiner såsom måltider og tøj af og på. Aldersopdelte aktiviteter på tværs af Ovinehøj.

 

Hvorfor gør vi det og hvordan gør vi det?

Det er vigtigt for børn at have adgang til mange forskellige slags aktivitetsmuligheder herunder ting/redskaber, de kan inddrage i deres lege. Det inspirerer børnene til at tage initiativ til mange forskellige slags lege, og det bidrager til at legene kan udvikle sig ved, at børnene har mulighed for at bruge deres fantasi til at kombinere tingene ind i deres lege, som de vil. Det giver ligeledes børnene mulighed for at lege sammen i fællesskaber og grupper.

Børnene har også brug for at blive inspirerede til at tage nye initiativer til lege og at få ny viden tilført. Derfor sørger vi for at der finder voksen igangsatte- og styrede aktiviteter sted dagligt. Det er f.eks.

 

Samling

Samlingen er en socialiserende aktivitet, der stiller krav til et disciplineret samspil med andre. Samlingerne tilrettelægges med udgangspunkt i den aktuelle børnegruppes sammensætning, så det vurderes på forhånd, hvilket kravniveau børnene forventes at kunne honorere. Det er de voksne, der tager initiativ til og styrer forløbet i samlingen, som varer ca. 30 min.

Hvad lærer barnet i samlingen i forhold til samspil med andre?

At kommunikere i større forsamlinger, at lytte til hvad andre har at fortælle, og selv at fortælle i en gruppe. Den voksne leder samlingen og sørger for at alle børn med passende mellemrum kommer til orde.

Til samling snakker man fx om, hvem der er her i dag, og hvem der evt. mangler, for at øve børnene i en større opmærksomhed på hvem, der hører til i gruppen.

Børnene får mulighed for at fortælle om deres egne oplevelser til samling og skal have følelsen af at blive set og hørt. Alle børn skal lære at være i fokus.

Man skal øve sig i at turde være den der er "på", og være i stand til at vælge en sang eller leg. De andre børn skal respektere dette valg og deltage aktivt i forhold til forslaget.

Vi lægger vægt på at barnet føler sig inkluderet i det fællesskab, som en samling er. Barnet skal føle sig betydningsfuldt i gruppen.

 

At spille spil

Vi spiller fx vendespil, simple kortspil, ludo, boldspil,

At spille spil er en god aktivitet af mange grunde. Ift barnets personlige udvikling bidrager spil til at øve børnene i samspillet med andre om en fælles aktivitet, og at samspillet foregår efter fastlagte regler. Barnet udvikler forståelse for, at hvis man ikke følger reglerne, er det ikke sjovt at spille. Spil er en konkurrenceaktivitet, dvs at børnenes personlighed bliver påvirket af konkurrenceelementet, og at børnene øves i at acceptere, at man både kan tabe el. vinde, og at det har noget at gøre med, hvordan man spiller. Det opøver koncentrationsevne, og evne til at fokusere på en opgave i længere tid.

Den voksne, der er i gang med at spille med børnene, skal være nærværende og engageret for at støtte børnene i at opretholde deres engagement i spillet. Det er især i indlæringsfasen af spillet, at det er rigtig vigtigt at der er en voksen tilstede, der har mulighed for at koncentrere sig fuldt og helt om spillet. De andre voksne sørger derfor så vidt muligt for, at den voksne ikke behøver at påtage sig andre opgaver i den tid spillet varer.

 

Vi sætter forskellige lege og rolleleg i gang, dels for at støtte børnene i at skabe legerelationer dels for at inspirere børnene til at lege nye lege og måder at lege på.

Den voksne er opmærksom på at gribe børnenes ideer og forsøge at gøre deres til, at de kan føre dem ud i livet. De voksne støtter med opbakning.

I de forskellige projekter, som vi har i løbet af året, sætter vi børnene sammen på forskellige måder, for at give børnene mulighed for at etablere nye venskaber. Her udover arbejder vi med faste aldersinddelte grupper. I forhold til aktiviteterne ser vi på det enkelte barns udvikling (zonen for nærmeste udvikling)

 

Ovinehøj på tværs

Vi vil gerne have at børnene lærer hinanden at kende på tværs af Ovinehøj. Det udvider børnenes venskabsmuligheder, og det giver nye muligheder for at tilrettelægge aldersopdelte aktiviteter målrettet en bestemt gruppe børn, der vurderes at have behov for dette.

De treårige starter med at mødes for at lære hinanden at kende, efterhånden som de bliver fortrolige med hinanden begynder vi at arbejde emnefokuseret med gruppen. Dvs. at tage et emne op og så lave forskellige forløb omkring det.

 

Eksempel på at barnet afprøver omverdenen ift sin fantasi og forestillingsevne:

Brian leger i en hule på stuen. Han har taget et slag over skuldrene, nu går han fra hulen hen til bogreolen, han tager en bog og siger ud i rummet ”jeg er usynlig og I kan ikke se mig, men kun bogen der svæver helt af sig selv”. De andre børn stopper det de har gang i og kigger på Brian. Den voksne siger ”nøj se bogen svæver helt af sig selv”. Brian griner og de andre børn synes det er sjovt, så efter at han har lagt bogen ind i hulen, gør han og et par andre børn det igen og får samme reaktion fra den voksne. Dette bliver til en leg og med mange svævende bøger. Her afprøver Brian sin omverden for at se, om den er med på hans leg.

 

 

Mål

Børnene udforsker omverdenen - og sig selv

Tegn

Børnene tager initiativ til nye aktiviteter

Børnene opsøger nye relationer

Børnene træffer valg ved at sige til og fra

Børnene tør deltage i nye situationer med ukendte roller
 

Pædagogiske metoder og aktiviteter

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Børn har en naturlig nysgerrighed, der sikrer at de af sig selv går på opdagelse i verden. Derfor er det vigtigt at sikre at børn rent faktisk har mulighed for at kunne gå på opdagelse OG finde/opleve noget interessant.

 

Valgte aktiviteter for at nå målet

Fri leg hvor børnene kan gå på opdagelse i de indendørs og udendørs faciliteter i institutionen

Voksenigangsatte- og styrede aktiviteter, hvor man sammen med en gruppe børn udforsker et emne. Det foregår på mange forskellige måder gennem kreative fremstillingsaktiviteter, læse i bøger, ture ud af huset på opdagelse i byen, stranden, skoven mv.

 

Hvorfor gør vi det og hvordan gør vi det?

Den frie leg indenfor institutionens rammer, giver den 3-6 årige mange muligheder for at udforske verden, idet institutionens rammer i den alder er et kæmpe område med et utal af opdagelser, som venter på at blive gjort. Rummene, legetøjet, de andre børn, de voksne, legepladsen, alt er nyt for den 3 årige og skal læres at kende i løbet af de tre år barnet går i børnehaven. Vi lader børnene ”opdage” institutionen ved at give dem ret frie rammer til at gå på opdagelse i den. Dvs. der er adgang til at bruge legetøj og legerum, som børnene gerne selv vil. På den måde understøttes deres behov for at forfølge deres trang til at opdage verden.

Vi prøver som voksne at følge børnenes spor, ideer og hjælpe dem på vej med det, de finder spændende. Vi understøtter dem i undersøge omverdenen ved at hjælpe dem, der hvor de er eller facilitere, det der skal til.

 

Børn har også brug for at få ”vist” og ”fortalt” verden. Dvs. at få fortalt og forklaret noget nyt. Derfor sørger de voksne for at skabe mange forskellige aktiviteter med børnene, hvor den pædagogiske opgave er at støtte barnets naturlige nysgerrighed og trang til at stille spørgsmål, så barnets viden om verden herved øges. Det er vigtigt at pædagogen indimellem for at udfordre deres kreative tænkning, opfordrer børnene til selv at tænke over, hvilke svar der kan være på deres spørgsmål.

Aktiviteterne uddybes ikke her, da de beskrives nærmere under de andre

temaer, idet den personlige udvikling sker gennem aktiviteterne i de øvrige temaer.

 

 

Mål

Børnene positionerer sig i forhold til fællesskab, rammer og rutiner

Tegn

Børnene hjælper andre, når der er behov for det

Børnene forhandler med andre om krav el. regler

Børnene kan udsætte egne behov

 

Pædagogiske metoder og aktiviteter

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvad vil det sige at børnene positionerer sig?

Et menneskes position i det sociale liv er ikke en én gang for altid fastlagt størrelse, men et forhold, der konstant er til forhandling i en social gruppe. Derfor er det vigtigt at alle børn bliver i stand til at tage del i disse forhandlingsprocesser, og det er vigtigt at de voksne opdager, hvis et barn ikke er i stand til el. gør det, for at kunne hjælpe barnet med at komme i gang med at udvikle disse kompetencer.

 

Valgte aktiviteter for at nå målet

Vi giver plads til at gå i dialog med børnene om de krav og forventninger vi har til dem og de forventninger de har til os. Det giver børnene mulighed for at forholde sig til de voksnes krav og forventninger og at have meninger om dem.

 

Vi hjælper børnene med konfliktløsning, når deres forhandlinger ikke lykkes, og der opstår konflikter

Rollelege, spil, daglige gøremål og rutiner.

 

Vi lærer børnene at hjælpe hinanden, når der er noget de ikke kan, og som den anden er god til. Vi opmuntrer børnene til at samtale med hinanden. Derved skaber vi en kultur, hvor det forventes at man hjælper hinanden.

 

Hvorfor gør vi det og hvordan gør vi det?

At kunne forhandle sin position i et fællesskab kræver at man besidder sproglige og sociale kompetencer. Derfor er det vigtigt at børnene inviteres til at deltage i fællesskaber samt støttes til at opøve disse kompetencer gennem samtale og medbestemmelse i dagligdagen. Det er i høj grad det pædagogiske personale, der skal skabe den samtale- og medbestemmelseskultur, der giver børnene disse muligheder.

Det mener vi, vi gør ved at være bevidste om at give plads til ovenstående processer i hverdagen.

 

Eksempel

Hanne og Peter sidder på stuen og leger. Pludselig bliver Hanne ked af noget Peter har sagt. Hanne løber ud til en voksen og fortæller det. Peter bliver sur fordi nu ”sladrer” Hanne igen. Den voksne tager Hanne med ind til Peter. Peter fortæller han er sur, fordi Hanne hele tiden ”sladrer”. Den voksne fortæller Peter at Hanne faktisk ikke sladrer, men beder den voksne om hjælp, fordi hun synes, det er svært at sige det, der er galt, selv. Så derfor har den voksne aftalt med Hanne, hun skal bede en voksen om hjælp. Dette svar accepterer Peter og sammen med den voksne får Peter og Hanne løst deres problem og legen kan forsætte.

Efterfølgende accepterer Peter, når Hanne henter en voksen til hjælp.

 

 


Billede 1
Sidst opdateret 18. maj 2016
Belvedere 60, 5700 Svendborg, Tlf.: 60 25 09 00