Alsidig personlig udvikling

Dagtilbudsloven

§ 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og for børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart.

Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud.

Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning.

Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer:

Alsidig personlig udvikling, sociale kompetencer, sproglig udvikling, krop og bevægelse, naturen og naturfænomener og kulturelle udtryksformer og værdier.

Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres.

Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov.

Det skal endvidere fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan arbejdet med et godt børnemiljø, jf. § 7, stk. 1, bliver en integreret del af det pædagogiske arbejde. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed.

 

 

Alsidig personlig udvikling 0-2 år

 

Det er i samspil med omgivelserne, at børn udvikler deres personlighed. Børn spejler sig i andre børn og voksne, og trives bedst i en omverden, der er anerkendende og medlevende. Et barn skal opleve sig selv som et unikt menneske fyldt med muligheder, succesoplevelser og med betydning for andre.

Dette skaber vi i vuggestuen ved, at det pædagogiske personale kommer børnene i møde i de situationer, de er i. Pædagogerne hjælper, støtter og vejleder børnene i det, der er deres mål, så de får en oplevelsen af at blive set, hørt og hjulpet. Derved støttes børnenes identitetsudvikling og personlige integritet, så de opbygger lyst og evner til at klare de udfordringer, de møder.

Vi mener at legen er nøglen til disse læringsprocesser. Derfor prioriterer vi legen meget højt.

Vi skaber rum og rammer, der kan udfordre vores børn på mange forskellige måder.

Vi ved:

  • At børnene igennem legen får lejlighed til at bearbejde oplevelser og danne erfaringer.

  • Børnene har brug for at lære og erfare i eget tempo. Derfor arbejder vi med zonen for nærmeste udvikling.

  • Børnene udvikler viden om egne styrker og begrænsninger ved at få mulighed for at afprøve egne grænser for hvad det kan og ikke kan.

  • Hvis børnenes trang til leg og social interaktion understøttes, så lærer de helt automatisk.

 

Beskrivelse af det fysiske miljø, aktiviteten/aktiviteterne foregår i. Og hvordan det fysiske miljø understøtter den pædagogiske aktivitet?:

 

I vuggestuerne har vi funktionsopdelt legetøjet, så de forskellige lege kan foregå adskilte fra hinanden, det giver børnene bedre muligheder for at fordybe sig i legene og at kunne lege mere uforstyrret af de andre børns lege.

 

Vi gør meget ud af at skabe rammer, der giver børnene muligheder for at eksperimentere, udforske og være nysgerrige. Dette gør vi bl.a. ved at børnene har adgang til at åbne skuffer og skabe og lege med det, der er i skabene. Vi præsenterer børnene for forskellige nye materialer, som de kan røre ved og smage på.

 

Vi bruger biblioteket. Går tur på galgebakken for at besøge den anden vuggestue, ture i skov eller på en nærtliggende legeplads.

 

I dagligdagen har børnene adgang til

God omsorgsfuld og imødekommende voksenkontakt

Legetøj i børnehøjde. Biler, dukker, lege køkken, klodser, bolde mm

Mulighed for at bruge voksenkøkkenet til leg med skuffer, skabe, gryder mm.

Bøger, Udklædningstøj, Gynger, Ribbe, Madrasser til at hoppe på, Rutsjebaner, Legeplads med gynger og sandkasse, Cykler og scootere. Vuggestuerne bruger en lille lukket legeplads og har adgang til børnehavernes legeplads.

 

 

Mål

Børnene indgår i samspil med andre og bruger legen til at afprøve omverdenen

Tegn

Børnene eksperimenterer i leg

Børnene imiterer andre

Børnene betragter andre i leg

Pædagogiske metoder og aktiviteter

 

 

Valgte aktiviteter for at nå målet:

Fri leg hvor børnene selv har mulighed for at opsøge hinanden at lege med og frit kan betragte hinandens gøren og laden.

Der er forskelligt legetøj til rådighed i børnehøjde, så børnene selv kan bestemme, hvad de vil lege med.

Pædagogerne opmuntrer børnene til at lege forskellige lege. Pædagogerne deltager i lege og er vejledere og igangsætter af lege.

Pædagogerne observerer og kommenterer på lege og lader børnene bruge legetøjet til andre ting end det, det egentlig er beregnet til (se eksempel neden under).

Pædagogerne hjælper barnet med at komme med i lege sammen med de andre børn, hvis det ikke sker spontant for barnet.

Vi udvikler børnene yderligere ved at tage dem med på besøg i børnehaven både for at skabe nysgerrighed og give nye ideer til leg ved at børnene får mulighed for at betragte nogle ældre børn i deres leg og for at gøre børnene klar til overgangen til børnehave.

 

Voksen igangsatte- og styrede aktiviteter

Vendespil, Puslespil, Billedlotteri, Sanselege, Måltider, Samling, Bordækning, Vandlege på badeværelset eller ude, Modellervoks, Klippe.

På besøg i børnehaven

Bevidst sammensætte grupper, der får mulighed for at lege sammen.

 

Hvorfor gør vi det og hvordan gør vi det?

Disse aktiviteter giver børnene mulighed for at udforske og afprøve lege i trygge rammer.

Ved at skabe rum/rammer med mange muligheder, og hvor der er mulighed for at vælge forskellige aktiviteter, vækker vi børnenes nysgerrighed, og med nysgerrigheden oplever de at turde hoppe ud i aktiviteter, de ikke tidligere har gjort. Når børnene gør det, opmuntrer, støtter og vejleder vi dem i deres udforskningsprocesser.

 

Forudsætningen for at turde at være nysgerrig, er at barnet føler sig trygt, dvs. har tillid til de voksne omkring dem. Tilliden skaber pædagogerne bl.a. ved at være meget klare og tydelige i deres kommunikation med børnene, så børnene altid ved, at de kan stole på og regne med det, der bliver sagt.

 

Pædagogerne er bevidste om at give børnene plads til at kunne sidde og kigge på andre, der leger, fordi vi ved, det er vigtigt for barnet at få mulighed for at se, hvordan andre børn leger. Herved skaber barnet sig erfaring og viden, det så selv efterfølgende vil prøve af og drage nye erfaringer af.

 

Eksempel

Børnene eksperimenterer ved at tage en dukkevogn og samle en masse legetøj sammen, tømmer det i en stor bunke og giver udtryk for at de leger losseplads.

Her er den pædagogiske opgave at barnet får lov til at bruge legetøjet til andet end det oprindeligt tænkte, fordi barnet her netop bruger sin fantasi til at skabe sin leg med. Det handler ikke om, hvad slags legetøj, der tages i anvendelse til at skabe legen, men at legen skabes og får frihed til at udvikle sig på barnets præmisser.

 

Eksempel

Vi har klæd ud tøj, de større børn tager på eget initiativ tøjet på og beder om at få spillet musik, så de kan danse, de mindre børn betragter de større børn og kommer med tøj og vil være en del af legen

Her er den pædagogiske opgave at medvirke til at få integreret de mindre børn ind i legen

 

 

Mål

Børnene udforsker omverdenen – og sig selv

Tegn

 

Børnene tager initiativ til kendte aktiviteter

Børnene opsøger kendte relationer

Børnene afprøver muligheder i omgivelserne

Børnene viser vilje til at forfølge egne interesser

Pædagogiske metoder og aktiviteter

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Valgte aktiviteter for at nå målet

Om formiddagen er der enten fri leg eller planlagte aktiviteter.

Den frie leg skaber mulighed for børnene til at opsøge kendte relationer i deres lege. Dette giver også børnene mulighed for at afprøve forskellige ting, de selv vælger i omgivelserne.

Børnene har mulighed for at vælge kendte aktiviteter, ved at vælge mellem det, der er eller ved at henvende sig til en af pædagogerne og give udtryk for, hvad de gerne vil lave.

Her har de rige muligheder for at følge deres egne interesser.

Pædagogerne sætter også planlagte aktiviteter i gang for at udvide børnenes bevidsthed og give dem flere valgmuligheder.

Disse aktiviteter kan være ture ud af huset, besøg i børnehaven og hos hinanden i vuggestuerne, gå på legepladsen, bage, male, puslespil, modellervoks mm.

 

Hvorfor gør vi det og hvordan gør vi det?

Pædagogerne er lydhøre og opmærksomme overfor det enkelte barns behov for at afprøve sig selv. Pædagogen støtter og hjælper barnet til at nå de mål, barnet har sat sig for, og er bevidste om ikke at være en unødig bremsende faktor for barnets udfoldelsestrang.

Vi skal have øje for hvert enkelt barn og se dets intentioner for hele tiden at kunne støtte barnet i de interesser, det har. Når barnet f.eks. forsøger at kravle op på en stol, fordi det vil op og sidde, hjælper pædagogen barnet til selv at kunne klatre op på stolen i stedet for bare at løfte det op. Herved oplever barnet at dets initiativ til at afprøve mulighederne i omgivelserne og sine egne kompetencer imødekommes. Herved opnås både at barnet får en positiv feedback på sit initiativ til fremme af den personlige udvikling, og at dets selvhjulpenhed og motoriske evner øges.

 

Vuggestuebørn har brug for at se, mærke, føle og smage på tingene.

Først får vuggestuebarnet øje på sig selv sine arme og ben for så lidt efter at fokusere og få øje på ting i deres omverden. Derefter får det øje på de andre børn, og hvad de laver. Vi kan i perioder opleve børn, der bare sidder og kigger på, hvad de andre børn laver. Dette gør de for at lære, hvordan man leger, og senere vil vi se at barnet selv afprøver legen og bygger videre på denne leg.

 

Først vil vi opleve at vuggestuebørnene leger ved siden af hinanden. Her handler legene tit om at sætte ting op ved siden af hinanden. Senere bliver de interesserede i, hvad den anden gør i en leg, og så kopiere det og derefter finde ud af at lege med hinanden. Det er at udforske verden og sig selv.

 

Når børnene får øje på hinanden, er det vigtigt at pædagogen hjælper og opmuntrer børnene til gang på gang at opsøge og afprøve deres lege med de andre børn for derved at give dem relationer til andre.

 

Når et vuggestuebarn er nået til at kunne se andre end sig selv, er det vigtigt, at vi udfordrer det med et udvalg af aktiviteter, og derved giver det mulighed for at opdage nye aspekter i verden og gives muligheder for at afprøve dem.

Dette gør vi dels gennem den frie leg, hvor børnene leger selv, dels hjælper pædagogerne børnene, hvis der er behov for det, med at tage initiativ til forskellige lege. F-eks. ved at præsentere børnene for forskelligt legetøj/ aktiviteter.

 

Ved at lave mange gentagelser i de aktiviteter vi tilbyder, bliver børnene trygge ved og bekendt med aktiviteterne, og opsøger så selv de aktiviteter, de synes er interessante.

Når børn er blevet trygge ved og gode til en leg, kan man se dem udforske nye muligheder i legen. Det er pædagogens opgave at få øje på, hvornår børnene søger nye muligheder/udfordringer og understøtte dem i dette på alle tænkelige måder.

 

Eksempel

Da Jacob kommer hen til Kenneth og Jens, der sidder på gulvet med hver deres bunke med togskinner, føler han stor lyst til at deltage. Jacob styres af et umiddelbart behov, og opfatter derfor ikke, at han faktisk ødelægger noget for Kenneth ved at begynder at samle skinner op. Kenneth skriger ”nej” …. og begynder at græde. Jacob er stadig styret af sin lyst, så han reagerer ikke på Kenneths protester. Nu rejser Kenneth sig op og begynder at trække i togskinnerne. Jacob bliver ked af det og græder nu også. De slår hinanden….. Den voksne, der i første omgang ikke er gået ind i konflikten, blander sig nu. Ved at være indlevende og lydhør overfor børnenes signaler, kan hun, på et præcist grundlag gå ind og støtte begge børn. Kenneth og Jacob bliver begge trøstet. Den voksne anderkender børnenes følelser, men melder klart ud, at det at slå ikke er acceptabelt. hun sætter ord på Jacobs handlinger og intention- ”du tog Kenneths togskinner. Jeg kan godt se, at du synes det ser spændende ud, og du vil gerne være med”. Kenneths følelser bliver ligeledes anerkendt-”Jeg kan se du bliver ked af det og vred på Jacob, når han tager dine togskinner”. Der bliver sat ord på, for at de kan identificere og senere genkende følelserne i sig selv og andre. Ved at den voksne forklarer scenariet for begge børn, og sætter ord på begges handlinger, intentioner, følelser og adfærd, vil de med tiden gennem summen af mange af den slags følelsesmæssige erfaringer, få udviklet kompetencer, der er vigtige for at begå sig godt i sociale fælleskaber. Deres integritet og indre kerne(selvværd) forbliver hel. Den voksnes ”tagebarneperspektiv” på en anderkendende facon, leder begge børn videre, uden at de bliver nedgjort og fordømt.

 

 

Mål

Børnene positionerer sig i forhold til fællesskab, rammer og rutiner

Tegn

 

Børnene søger de voksnes opmærksomhed ved at vise behov for omsorg og støtte

Børnene afprøver egne og andres interesser

Børnene kender de faste rutiner i hverdagen

Pædagogiske metoder og aktiviteter

 

Hvad vil det sige at børnene positionerer sig?

Et menneskes position i det sociale liv er ikke en én gang for alle fastlagt størrelse, men et forhold, der konstant er til forhandling i en social gruppe. Derfor er det vigtigt at alle børn bliver i stand til at tage del i disse forhandlingsprocesser, og det er vigtigt at de voksne opdager, hvis et barn ikke er i stand til el. gør det, for at kunne hjælpe barnet med at komme i gang med at udvikle disse kompetencer.

 

Pædagogens rolle for at nå målet

At observere at alle børn deltager i processer ift. at skabe sig sin position i børnegruppen

At forholde sig til om disse processer foregår på måder, så alle kan komme til orde.

 

Vi er nærværende voksne, der ser børnene, og de intentioner de har med de handlinger, de gør, så de oplever at der er mening og sammenhæng i deres liv.

Vi skaber en forudsigelig hverdag for børnene, så de bliver trygge ved at deltage aktivt, i det der sker i vuggestuen.

 

I dagligdagen har børnene adgang til

Omsorgsfulde voksne, der støtter og vejleder dem.

En struktureret hverdag hvor børnene nemt kan forholde sig til, hvad der sker, og hvad der forventes af dem.

 


Sidst opdateret 18. maj 2016
Belvedere 60, 5700 Svendborg, Tlf.: 60 25 09 00