Arbejdsmetoder


Pædagogiske teorier og metoder vi anvender med udgangspunkt i det beskrevne barne- og læringssyn


Dagtilbudsloven

Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder


Vi har valgt flg metoder, som en grundlæggende ramme om pædagogikken i Ovinehøj.

Det vil være forskelligt fra børnegruppe til børnegruppe i hvilket omfang, de enkelte metoder tages i anvendelse, og på hvilke områder børnene kan være medbestemmende. Det afhænger meget af børnenes aktuelle udviklings- og funktionsniveauer.


Zonen for nærmeste udvikling

I Ovinehøj arbejder vi målrettet med børns udvikling ud fra Vygotski’s teori om: ”Zonen for nærmeste udvikling”. Teorien tager udgangspunkt i barnets aktuelle udviklingsniveau. Med udgangspunkt i det enkelte barns udviklingstrin, igangsætter vi voksenstyrede aktiviteter for barnet i ”zonen” hvor barnet udviklingsmæssigt er lige ved at kunne selv – eller kan, med lidt voksenstøtte fra det pædagogiske personale. Det er meget individuelt i hvilket tempo og retning et barn udvikler sig.

Vi bruger flere forskellige metoder til afklaring af tegn på barnets aktuelle udviklingstrin:

Vi observerer barnet generelt i hverdagen, udarbejder sprogvurderinger på de 3-årige, som vi vurderer har sproglige udfordringer, udarbejder TRAS-analyser til afklaring af barnets løbende sprogudvikling, samler børnene i aldersopdelte grupper på tværs af husene, har en ”værktøjskasse” med observations- relationsskemaer mm.

Derudover samarbejder vi med eksterne sprogpædagoger, psykologer, ergoterapeuter, ressource-pædagoger mm.


Neuropædagogisk tilgang

Vi tilrettelægger pædagogisk handling med udgangspunkt i viden om hjernens neurologiske funktion og udvikling.


Anerkendende tilgang til børnene

Handler om de voksnes måder at være sammen med børnene på.

Når den voksne anerkender børnene, støttes de i at udvikle sund selvfølelse

Sund selvfølelse er at blive positivt klogere på sig selv og sin omverden – og være tilpas med det man finder ud af.

Anerkendelse er at se og høre barnet på dets egne præmisser med medfølelse, accept og adskilthed. OGSÅ når barnet gør noget den voksne ikke vil have/ikke kan lide, OG at kunne vejlede barnet på en måde, så barnet ikke føler sig negativt defineret.

Metode: Når børn har det svært, er det godt at flytte fokus fra, hvad de gør, til fokus på hvordan de har det.

Anerkendelse er ikke det samme som at barnet skal have sin vilje.


Rollemodel

At være rollemodel betyder kort og godt at man handler på samme måde, som man forventer at andre skal handle i en given situation.

Da børns adfærd og forståelse af omverdenen sker ved, at de kopierer, hvad andre gør, er det fuldstændig afgørende, at de voksne selv bærer sig ad, som de gerne vil have at børnene lærer at gøre. Det dur ikke med: Du skal gøre som jeg siger ikke som jeg gør! Børn gør, som vi gør.


Selvforvaltning

Hvad gør vi?

Vi skaber en ydre tryg ramme via de fysiske rammer og de sociale normer og regler, hvori barnet frit kan udfolde sig på egne præmisser


Hvorfor gør vi det?

Qua de aktiviteter og oplevelser barnet præsenteres for og selvstændigt opsøger i denne ramme tilgodeses og sikres barnets alsidige udvikling


Voksenstyret

Hvad gør vi?

Vi introducerer børnene til aktiviteter/oplevelser, som de ikke selv har mulighed for at opsøge. Disse tilrettelægges med udgangspunkt i ”nærmeste udviklingszone”

Hvorfor gør vi det?

Barnet har brug for kompetente voksne, som stiller alderssvarende krav. Det sikrer at barnet udfordres i.f.t. at udvikle sine færdigheder.


Medbestemmende

Hvad gør vi?

Vi sikrer at barnet inddrages i beslutningsprocesser i hverdagens aktiviteter passende til dets udviklingsniveau. Så der indbygges forskellige elementer af medbestemmelse i de daglige aktiviteter


Hvorfor gør vi det?

Barnet skal udvikle beslutningskompetencer

Barnet skal erfare/lære at det har/ og kan få indflydelse på verden.


Konflikthåndtering

Hvad gør vi?

Vi observerer børnene for at få et godt kendskab til det enkelte barns udviklingsniveau, behov og handlingsmønstre, dermed er vi bedre i stand til at afkode de intentioner barnet har med dets handlinger. Dette er vigtigt for at kunne vejlede børnene i konflikter. Den voksne har og tager altid det overordnede ansvar for situationen.


Barn/barn konflikter

Vi tager del i børnenes konflikter, når vi vurderer at de ikke selv er i stand til at løse dem ved egen kraft.

Vi indgår med respekt for begge/alle de deltagende parter i konflikten. Vi har som udgangspunkt det mål at konfliktløsningen skal give parterne en erkendelse af årsag til konflikten samt give barnet alternative handlemuligheder. Vi sørger for at skabe dialog ml. børnene og at lære dem at lytte til hinanden, så de oplever at konflikter kan løses gennem samtale. Den voksne giver plads til og hjælper børnene med selv at formulere sig.

De voksne er dog også bevidste om, at de besidder en magt, der under visse omstændigheder løser konflikten her og nu. Dette bibringer ikke nødvendigvis børnene en forståelse af årsag og sammenhæng i konflikten, men kan tages i brug, hvis det skønnes nødvendigt.


Voksen/barn konflikter

Opstår når barnet stilles overfor krav, som det enten ikke kan el. ikke vil honorere. Hvis konflikten skyldes for høje krav må kravet tilpasses til barnets niveau og konflikten løser sig.

Hvis barnet modsætter sig at udføre en pålagt opgave, som det godt kan, vurderer den voksne, hvilke pædagogiske virkemidler, der vil kunne hjælpe barnet videre i situationen, så det får løst opgaven.


Hvorfor gør vi det?

Barnet løber ofte ind i konflikter med omverdenen p.g.a., at det endnu ikke har udviklet kompetencer til at håndtere de mange sociale udfordringer, det står overfor i hverdagen. Derfor er det vigtigt at vi som personale via en bevidst holdning til konfliktløsning samt pædagogiske kompetencer, kan hjælpe barnet med at lære at løse konflikter.


Digitale redskaber/medier:

Vi bruger digitale redskaber/medier i hverdagen og anser dem for at være både nyttige og give spændende muligheder i det pædagogiske arbejde. Fx Ipads, digitale kameraer, computere.

Da den digitale verden er ny og i konstant udvikling, stiller det krav til os voksne om at følge med i viden om, hvordan den udvikler sig, og hvad vi kan inddrage derfra i det pædagogiske arbejde. Det har vi indtil nu gjort dels ved ”learning by doing” samt ved at lære af andre/sidemandsoplæring. Vi vil derudover søge ny viden og inspiration via internettet. Det kan også gøres sammen med børnene. Det bliver også nødvendigt at det pædagogiske personale sætter tid af til at udvikle deres kompetencer til at gennemføre pædagogiske projekter, hvor digitale redskaber inddrages. Fx i forbindelse med skabende aktiviteter med film og billeder, el. produktion af spil el. nye lege.

Belvedere 60, 5700 Svendborg, Tlf.: 60 25 09 00